mar 08

Det Økologiske Folkekøkken foråret 2019

I foråret 2019 starter folkekøkkenet torsdag d. 21.3 – 6.6.2019 kl. 17.30-19.30. Med undtagelse af Skærtorsdag d. 18.4 og Kr. Himmelfart d. 30.5.2019. Det Økologiske Folkekøkken koster 50 kr. for et måltid for voksne og 25 kr. for børn. Der kan også købes dessert, kaffe, most m.m. i Pop-up cafeen.

Det Økologiske Folkekøkken (som køkkenet hedder) laver dagligt økologisk mad til mere end 300 børn i udflytterbørnehaver på EnergiCenter Voldparken. Det Økologiske Folkekøkken har Fødevarestyrelsens flotte anmærkning – det økologiske spisemærke i guld. Køkkenet har en ambition om en økologiprocent tæt på 100, et madspil tæt på nul, og så en råvareudnyttelse som ressourcemæssigt muligt.

Foruden at lave mad til børnehaverne laver køkkenet også mad til torsdags-folkekøkkenet, også kaldet Det Økologiske Folkekøkken. Vi vil medvirke til at lette hverdagen for familier der kan have travlt med job, skole, madlavning, lektier, fritidsaktiviteter m.m. Det er derudover et forsøg på at styrke netværk mellem borgere og foreninger i lokalområdet. Alle opfordres til at komme forbi folkekøkkenet og prøve maden.

Det økologiske Folkekøkken har en forårs- og efterårssæson med 10 gange hver sæson. Menuen offentliggøres hver tirsdag på vores facebook-side.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *