EnergiCenterets Børnefestival

Hvert år holder EnergiCenter Voldparken Børnefestival, hvor foreninger, som har aktiviteter for børn og unge, inviterer til smagsprøver på håndbold, dans, heltetræning, gymnastik, MGP-dans og andre sjove fritidsaktiviteter. Med en bingoplade i hånden, kan børn og unge løbe rundt og prøve aktiviteter hos alle de deltagende foreninger. Håbet er, at flere børn, unge og deres forældre får kendskab til de mange forskellige foreninger der til dagligt træner på EnergiCenter Voldparken, og efterfølgende måske endda har lyst til at blive aktive i foreningslivet.

Udover en masse sjove foreningsaktiviteter, byder dagen også på kulturelle oplevelser som f.eks. forestilling med Cirkus Panik eller koncert, samt mulighed for køb af lækker frokost fra Det Økologiske Folkekøkken.

logo2