Kom til musikquiz på EnergiCenter Voldparken. Tirsdagscafeen inviterer til spændende musikquiz. Tag familien, vennerne eller naboen under armen og konkurrer om at blive bydelens største musiknørd.
Tid & Sted: tirsdag d. 26. marts 2019 kl. 19.00, EnergiCenter Voldparken Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj.
Er du vild med quiz og har hovedet fuld af unyttig paratviden som: Hvem sang: ”Ud i det blå kun med klipklapper på”? og “Hvor spillede Rockbandet Led Zeppelin deres første koncert?” Til at styre løjerne har vi første gang allieret os med Elvis-impersonator, Mads Faber Henriksen. Vi sørger for spørgsmål og hyggelige omgivelser i Pop Up-caféen. Arrangementet er gratis og der er ingen tilmelding, der kan købes lækker økologisk kaffe, saft, vin, øl og snacks.
, Energicenter Voldparken Kobbelvænget 65, 2700 Brøsnhøj.
Tirsdagscafe hver uge
Tirsdagscafeen er et koncept på EnergiCenter Voldparken, hvor frivillige åbner op for hygge og samvær for lokalområdet i pop up-caféen. Vi byder blandt andet på brætspils-, litteratur-, quiz- og musikaften. Vores frivillige sørger for god stemning og salg i caféen.