sep 11

Tirsdagscafe med Lasse Holm

Forfatteraften med Lasse Holm
Kom til tirsdagscafe på EnergiCenter Voldparken tirsdag d. 23. oktober der i dagens anledning står i vikingernes tegn. Vi har inviteret den anmelderroste forfatter Lasse Holm til at komme og fortælle om sine skønlitterære bøger der omhandler vikingetiden.

Lasse Holm har af flere anmeldere fået stor ros for at hans bøger er gennemresearchet, og særdeles spændende for personer der har interesse for vikingerne, sagnhistorien og nordisk mytologi. Hans bøger er skønlitteratur men for kendere er der mange små detaljer der bygger på vikingetiden.

”Jeg finder først og fremmest min inspiration i historiebøgerne. Det er meget vigtigt for mig, både som forfatter og som ivrig læser af historiske romaner, at bøgerne er historisk korrekte. Detaljerne – beskrivelser af klædedragter, boligforhold osv – skal stemme overens med det, vi ved om den historiske periode, hvor handlingen foregå” – Lasse Holm.

Det er derfor en unik mulighed for at komme og møde Lasse holm hvis man kender til hans bøger eller interesserer sig for tid med sagn og myter. Lasse Holm vil først fortælle om sine bøger, hvorefter der kan stilles spørgsmål fra publikum.

Det koster 50 kr. at deltage og der kan købes drikkevare og snack i tirsdagscaféen der drives af frivillige. Billetten kan købes på energicenter.dk

Læs mere om hans forfatterskab på http://www.lasseholm.dk/

Billetten kan købes ved at trykke på nedenstående link:
Billet til tirsdagscafe med foredrag v. Lasse Holm

Tirsdagscafe hver uge
Tirsdagscafeen er et nyt koncept på EnergiCenter Voldparken, hvor frivillige i årets mørke måneder åbner op for hygge og samvær for lokalområdet i pop up-caféen. Vi byder på brætspil, litteratur, quizzer og masser af musik. Vores frivillige sørger for god stemning og salg i caféen, så tag familien, vennerne eller naboen under armen og kig forbi

Første tirsdagscafe med Lasse Holm er tirsdag d. 23. oktober, cafeen har åbent fra kl. 16.30 og foredrag med Lasse Holm starter kl. 19.00. Det sker på EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj.

Hver tirsdag
I årets mørke måneder åbner vi hver tirsdag op for hygge og samvær for lokalområdet i vores hyggelige café. Vi byder på brætspil, litteratur, quizzer og masser af musik. Vores frivillige sørger for god stemning og salg i caféen, så tag familien, vennerne eller naboen under armen og kig forbi.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *