Tirsdagscafeen inviterer til filmaften når vi viser filmen ”Shirley & Hinda – oprørske oldemødre”. Bedsteforældrenes Klimaaktion holder oplæg og præsentere filmen.
Tid & sted: Tirsdag den 12. marts kl. 19. CAfeen åbner allerede fra kl 16.30. EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 BRønshøj i stuen.
Filmen handler om Shirley og Hinda, der er vokset op i skyggen af den store depression, som ramte verden i 1929. Nu oplever de endnu engang, hvordan USA er i dyb krise. Når de kører rundt på deres el-scootere, kører de gennem lejre, hvor arbejdsløse prøver at skærme sig mod kulden i billige telte. På hylderne i supermarkedet er varerne fremstillet i Kina på fabrikker, der driver rovdrift på naturen. Imens gentager politikerne og økonomerne deres mantra om, at verden igen vil blive et bedre sted, når bare vi forbruger mere, så økonomien igen kan vokse.
Men de to damer har set for meget til at lade sig narre. Hvad skal der blive af Shirley og Hindas mange oldebørn, hvis de voksne overlader ansvaret til folk, der kun plejer deres egne interesser?
Arrangementet er gratis. Der kan som altid købes lækker øko-kaffe, most, øl og vand i caféen.
Tirsdagscafe hver uge
Tirsdagscafeen er et koncept på EnergiCenter Voldparken hvor frivillige åbner op for hygge og samvær for lokalområdet. Vi byder blandt andet på brætspils-, litteratur-, quiz- og musikaften. Vores frivillige sørger for god stemning og salg i caféen. Hold øje med nyheder om tirsdagscaféens arrangementer på vores hjemmeside energicenter.dk og vores facebook-side.