OBS!!!! Bestyrelsen på EnergiCenter Voldparken har besluttet, at udskyde opstarten af folkekøkken pga. Coronavirus. Folkekøkkenet skal altid være en god oplevelse af hygge og fællesskab og det synes vi ikke, at vi kan sikre under den nuværende situation. Vi informerer mere, når vi ved mere. I må rigtigt gerne dele denne information med venner og familie, som kommer i folkekøkkenet. Vi håber på jeres forståelse herfor.
Så nærmer vi os snart opstart af det Økologiske Folkekøkken i 2020 på EnergiCenter Voldparken. Sæsonen starter op torsdag d. 12 marts til torsdag d. 28 maj kl. 17:30-19:30. Grundet helligdage er der ikke folkekøkken Skærtorsdag d. 9 april samt Kr. Himmelfart d. 21 maj.
Det Økologiske Folkekøkken er åbent for alle, og koster 50 kr. for et måltid for voksne og 25 kr. for et måltid for børn. Maden er økologisk og der er altid et vegetarisk alternativ. Derudover kan der også købes dessert, kaffe, most mm. i vores Pop-up café. Menuen offentliggøres tirsdagen inden på vores facebookside.